Den sommer Hanne to hendes altan fra jævn til pæn, da hun blev klar over fejlen, hun ikke videste hun gjorde
Sol og varme er dejligt.
Sol, varme og skygge er endnu mere dejligt
Det synes Hanne i hvert faldt, og hun var så heldig at have en altan.
og hun kunne havde siddet derude og nydt det, men det gjorde Hanne stort set aldrig.
Det var der kun en grund til, hvis Hanne selv skulle sige det, og det var tid eller mangel på samme.
Der er selvfølgelig andre årsager, men det er Hanne slet ikke klar over.
Hanne har det man vel kan kalde, uden at fornærme nogen, en lidt kedelig altan, for når hun alligevel ikke har tid til at sidde derude, har tanken om, at gøre noget den aldrig faldet hende ind.
Når solen står højt på himmelen og kaster sine stråler ned på Hannes altan, sidder hun altid inde i stuen, med alle vinduerne åbne, for at få lidt gennemtræk.
Hun kan godt finde på at træde ud på hendes altan, men hun kan ikke holde ud at sidde derud mere end 5 minutter, det er alt for varmt med den bagende sol.
Sådan har det været stort set i alle de år Hanne har boet i hendes lejlighed.
En dejlig altan, med masser af muligheder, der står ubrugt hen.
Men så en dag, ser så Hanne en film, der foregik i Italien.
Den handlende om en energisk, kreativ kvinde, og hendes familie.
De bor i en lille lejlighed, der består af et værelse to af børnene deler, det sidste barn har sit eget miniværelse, forældrene har et værelse, der er en stue og en altan
Moren kommer ud for en ulykke der, nej det er faktisk ikke vigtigt for historien.
Men det der bliver tydeligt for Hanne, da hun ser filmen er, hvordan en familie på 5 i en lejlighed der er lidt større end hendes egen, udnytter og bruger hver en kvm af deres bolig,
Det imponerede hende, men det der imponerede hende endnu mere, er hvordan altanen er en forlængelse af lejligheden, det var jo nærmest et ekstra rum.
Altanen, den ekstra stue, er meget hyggeligt indrettet, hver en kvadratmeter var udnyttet, med kunst på væggene, ikke lige Hanne smag, men det gav hygge. Der hang en masse blomster og planter på væggene, i alle mulig flotte og farverige potteskjuler.
Moren i familien havde endda en masse potter med forskellige krydderurter hængende som en klynge ned fra loftet i det ene hjørne.
Med alt den indretning, virkede altanen større, og den var nok på størrelse med hendes egen, måske lidt større, men ikke meget. Men den var langt mere indbydende og hyggeligere end hendes.
På trods af at deres altan ikke var særlig stor, kunne de alle sammen sidde derude og spise, der var ikke noget bord der stod på gulvet og optog plads.
Deres bord hang på gelænderet og fyldte ingenting når det ikke var i brug, men det kunne slås op, så der var plads til dem alle 5 når de skulle spise. Det ligner til forveksling dette smarte gelænderbord
Det fik Hanne til at tænke, med sådan et bord, kan jeg holde tøseaften med veninderne næste gang det er min tur, og vi kan sidde ude på altanen.
Før hun havde set filmen, havde hun aldrig tænkt på hendes altan, som andet end et slags pulterkammer, hvor alle de ting hun ikke lige vidste, hun skulle gør af, kom der ud.
I Italien skinner solen meget, rigtigt meget og varmt, meget varmt.
Men det forhindrede skam ikke familien i at sidde derude, selvom at solen bager ned på altanen
De nyder sol og varmen, uden at sidde i direkte sol, fordi de har en parasol
Da filmen er slut, sidder Hanne tænker og hun indser noget.
Det er spild af altan, ikke at gøre noget ved dem.
I år bliver den sommer hvor hun tager hendes altan fra jævn til pæn.